Salg
Jeg har altid et udvalg af unika og brugsting, hvor du vil se bud på mine arbejdsområder og -metoder. Ingen faste åbningstider – men jeg er i værkstedet de fleste dage.
Ring på fastnet 75782990 eller skriv / ring til mobil 40920390 for en aftale. Eller bank på – så åbner jeg!
Pt har jeg udstilling med gæsteudstillerne Henrik Holst og Eva Seidenfaden.
Henrik arbejder som tømrer og laver derudover den flotteste trædrejekunst.
Eva er erfaren og talentfuld pilefletter, og udover sine egne flotte værker udstiller og sælger hun også flettede kurve i forskellige materialer fra Zambia og Burkina Faso. Indtægten fra salget af disse kurve går ubeskåret til projekter i Afrika.
Kontakt mig for en aftale om at kigge ind

Unika
Jeg arbejder skulpturelt med kærlighed for fx dyretemaer som heste, katte og fugle.
Samspillet mellem strukturer og farver optager mig.
I fremstillingen af emnerne anvender jeg forskellige modellerings-, dreje- og pladeteknikker.
Jeg kombinerer gerne træ, læder, beton og sten med stentøj, porcelæn og raku.



Små serier
I arbejdet med seriefremstillede emner anvender jeg dreje- og kvætseteknik.
Alle brugsgenstande er fremstillet i stentøj og tåler såvel ovn og opvaskemaskine som nedfrysning.



Bestillinger
Har du en idé til en særlig gave eller en brugsgenstand, du selv kunne tænke dig, så lad os se på mulighederne.
Navne- og nummerskilte tilpasses huset (send mig gerne foto af facaden)


