MolaMola Workshop
Kunsthåndværker Karin Morsbøl
MolaMola Workshop ligger midt i den lille landsby Voervadsbro, hvor Gudenåen snor sig gennem landskabet, og hvor kreativiteten trives i ro og nærvær. Her har keramikeren Karin Morsbøl skabt et værksted i den gamle købmandsbygning fra 1910 – et sted, der emmer af historie, håndværk og inspiration.
Du finder både unik keramik i stentøj og funktionelle brugsting, alle skabt i et ærligt materiale og med en tydelig håndlavet karakter.
MolaMola Workshop er også et sted, hvor du selv kan få fingrene i leret. På de små, hyggelige keramikhold er der tid til fordybelse, vejledning og plads til at udvikle din egen form og idé.
Her handler det ikke kun om at skabe – men om at mærke glæden ved processen, materialet og det stille rum, der opstår, når man arbejder med hænderne.
Du er altid velkommen til at kigge forbi værkstedet i Voervadsbro og lade dig inspirere!
Shop
Jeg har altid en lille udstilling i forbindelse med værkstedet, hvor du vil kunne se forskellige bud på mine arbejdsområder og -metoder. Jeg modtager gerne bestilling på fremstilling af brugsting og unika
Alt fremstilles i stentøj. Kontakt mig for muligheder.
Aktiviteter
Jeg afholder kurser for alle interesserede, uøvede som øvede. Børn fra 14 år.
Forhør vedr. muligheder, datoønsker og pris for f.eks.:
Veninde- eller kæreste-keramik, polterabend, virksomhedsarrangement / teambuilding.
Om MolaMola Workshop
Udstilling / butik har ikke faste åbningstider men holder ofte åbent lørdag og søndag kl. 12-15 samt efter aftale / på opfordring.
Kontakt mig endelig for ønske om, at jeg åbner døren i Voervadsbro for jer!
