Kurser
Jeg afholder på efterspørgsel forskellige kurser:
- - XS-kursus (Extra-Small, 3 x 3 timer, 2024-pris: 1.300,-) for alle interesserede
- - Klippekort (3 "klip", 2024-pris: 1.050,-) for dig, der har deltaget på mit XS-kursus
- - Weekendkursus (vi aftaler indhold og timetal)
- - Øvrige arrangementer ... mange muligheder!
XS-kursus
Prøv til en start mit XS-kursus:
“Extra-Small” – et kort forløb over bare 3 aftener á 3 timer. På kurset opnås basiskendskab til udvalgte materialer og 3 forskellige modellerings- og håndbygningsteknikker.
Vi arbejder i stentøjsler, så du får gode og anvendelige brugsting med hjem. “Freezer to microwave” er mottoet 😉
4 – 6 deltagere på holdene.
Fra januar 2024 kun efter aftale med “hele hold”
Klippekort
Efter XS-kurset er der mulighed for at deltage på ”Klippekort”, hvor deltagerne arbejder individuelt med egne ideer. Man køber tre klip ad gangen. Klippekort er indtil videre mandage i tidsrummet 18:30-21:30
Weekendkursus
Vi arbejder lørdag og søndag f.eks. i tidsrummet kl. 9-15. Andet kan aftales –
Min. 4 og max. 6 deltagere på kursus med fokus på håndmodellerings-teknikker.
2 personer på intensivt og hyggeligt drejekursus.
Individuelt forløb efter kursisternes ønsker – med mulighed for at arbejde med flere forskellige teknikker. Mulighed for overnatning.
Øvrige arrangementer - og det med småt ...
Forhør vedr. muligheder, datoønsker og pris for f.eks.:
Veninde- eller kæreste-keramik, polterabend, virksomhedsarrangement / teambuilding. Til de sidstnævnte – værkstedet kan med lidt god vilje rumme op til 12-14 deltagere… er I flere, kan jeg tilbyde at komme til jer 🙂
NB: Fælles for alle kurser og arrangementer er, at din tilmelding er bindende. Det vil sige, at kursusgebyr ikke tilbagebetales. Bliver du syg og dermed forhindret i at deltage, og giver du besked senest en uge før kursusstart, kan jeg tilbyde dig keramik fra min butik for et beløb svarende til kursets pris.
Billedgalleri
Kursisterne siger...
“Keramiker Karin Morsbøl besidder stor evne til at undervise og give individuel vejledning til både uerfarne og mere erfarne kursister. Undervisningen er med kant og perspektiv. Jeg har lært de vigtige grundteknikker og fået uvurderlig rådgivning i de tilfælde, hvor jeg har haft ideer til at afprøve ny formgivning og farveudtryk i figurer, fade eller skåle.”
- Inga Marie
”Jeg kan varmt anbefale et kursus hos Karin. Hun har undervist mig i fremstilling af stentøjs- og rakukeramik. Og min oplevelse er, at hun kan sit kram – både når det gælder formgivning og arbejde med glasur. Hun er en god formidler, og hendes værksted er superhyggeligt.”
- Annette
”Igennem 5 år – de skønneste ”fritimer” i Karins værksted! En lærer med overskud, passion og en kæmpe viden at dele ud af. Stor tålmodighed og ikke mindst lydhørhed… bare der var flere af hendes slags. Glæder mig til næste ler-i-hænderne-tid”.